Menu

Mål og værdier

Målsætninger

Det er HGI fodbolds mål at alle drenge og piger, unge som gamle kan spille fodbold på et hold, der passer til den enkeltes lyst, evner og ambitioner.

For børne- og ungdomshold tilstræbes det, at enhver børne- eller ungdomsspiller i klubben skal have mulighed for gennem boldlege, træning og kampe, at opleve glæden ved at spille fodbold og udvikle sin fodboldmæssige kunnen efter egne ønsker. Fodboldspillets muligheder for at udvikle evnen til samarbejde og kammeratligt samvær skal altid være grundlaget for klubbens ungdomsarbejde.

Trænere, ledere, forældre og spillere i klubben, skal til enhver tid udvise en sportslig og værdig optræden til gavn for klubbens omdømme.

Klubbens holdning er helt klart, at alle trænere skal følge DBU's Holdninger og Handlinger, vedr.fodboldtræning.

Klubben drives ved frivilligt arbejde, og bør altid opretholde en sund økonomi, således at der hvert år fremlægges et forsvarligt regnskab

Klubben - Det er os alle sammen!

10 bud til spillerne

  1. Vær stolt af at spille i Havdrups klubdragt
  2. Tab og vind med samme sind
  3. Skolen er vigtigere end fodbold
  4. Vi møder altid til tiden
  5. Når der er træning...så trænes der
  6. Der skal være plads til alle
  7. Vi er hjælpsomme - både overfor træner, dommer og kammerater
  8. Vi taler pænt til hinanden og “grimt sprog” accepteres ikke
  9. Vi er gode kammerater - både i medgang og i modgang
  10. Sig tak for kampen - både til dommer og modstandere

13 bud til forældrene

  1. Giv opfordringer til dit barn om at deltage - pres ikke.
  2. Mød op til træning og kamp - dit barn ønsker det.
  3. Du har ansvaret for dit barn - både før, under og efter træning. Dette gør sig også gældende såfremt dit barn ikke møder op til træning eller forlader træningen i utide.
  4. Du skal sørge for at dit barn har en voksen tilstede både under træning og kamp indtil dit barn starter i 1. klasse.
  5. Såfremt dit barn er alene til træning, så sørg for at være tilgængelig pr. telefon under hele træningen. Det skaber tryghed for både barnet og trænerne såfremt din tilstedeværelse skulle blive nødvendig.
  6. Træneren er der for at træne alle spillerne, ikke for at passe dit barn. Så hjælp gerne dit barn såfremt dette skulle blive nødvendigt.
  7. Respekter trænernes og holdlederens brug af spillere og øvrige anvisninger - kritiser ikke deres afgørelser.
  8. Giv opmuntring til alle efter kampene og spørg om kampen var spændende og sjov - ikke om resultatet.
  9. Se på dommeren som vejleder - undlad at kritisere ham.
  10. Sørg for rigtigt og fornuftigt udstyr. Overdriv ikke.
  11. Vis respekt for arbejdet i klubben. Mød op til generalforsamlingen.
  12. Spørg ikke hvad klubben kan gøre for dig, men hvad du kan gøre for klubben.
  13. Tænk på at det er dit barn, som spiller fodbold - ikke dig.

10 bud til trænerne

  1. Husk at fodbold er leg
  2. Skæld ikke ud på børnene
  3. Foregå børnene som et godt eksempel
  4. Respekter altid dommerens kendelser
  5. Forbered dig til træning
  6. Vis – forklar - vis
  7. Brug bolden til træning – gerne 1 pr. spiller
  8. Uddan dig – klubben støtter det økonomisk
  9. Lad alle spillere komme til kamp
  10. Informer spillere / forældre om holdets planer mindst 1 gang om året

10 bud til bestyrelsen

  1. Sørg for at trænerne kan spille bold, og ikke skal administrere
  2. Tiltræk sponsorer – det skal være let at sponsere et fodboldhold
  3. Sørg for tilstrækkelig økonomi til klubbens aktiviteter
  4. Sørg for tilstrækkelige materialer (bolde, spilletøj mv.) til holdene
  5. Afhold et årligt stævne udendørs
  6. Gør klubben synlig
  7. Hjælp nye trænere godt i gang med at træne
  8. Sørg for formidling af kurser til trænerne, og tilskynd at trænerne uddanner sig
  9. Tilbyd dommerne gode vilkår, så trænere / forældre ikke skal dømme
  10. Styrk samarbejdet på tværs af årgangene / generationerne i klubben

Sponsorer