Menu

Opstart af forårssæsonen, græsbanerne i Havdrup åbner delvist

image
02. april 2021 kl. 13:28
Græsbanerne i Havdrup åbner mandag den 5. april, dog undtaget Stadionbanen og bane 7

Mandag den 5. april er det muligt igen at benytte følgende baner:

Banerne i indhegningen (Bane 3+4 og bane 2)
Bane 5 + 6

Det er ikke muligt at benytte Stadionbanen og bane 7, da de stadig er for bløde, og vil blive ødelagt, hvis de benyttes.
Af samme årsag er de heller ikke klargjort. Disse baner må først benyttes, når Solrød Idrætscenter åbner dem.

Forsamlingsloftet er blevet hævet til 50 personer både for træning og kamp. I de 50 personer tæller trænere, dommere og udskiftere også med.

Husk at vi stadig lever med restriktioner som følge af Corona, så omklædningsrummene og mødelokalet må ikke benyttes, før SIC giver tilladelse til dette.

Se mere detaljerede oplysninger på Fodboldens Corona regler.


Med venlig hilsen

Bestyrelsen Havdrup Fodbold

 

 

Luk