Menu

Indvielse af kunstgræs anlægget i Solrød

image Anni Detlefs klipper snoren til det nye kunstgræs anlæg
15. maj 2016 kl. 12:30

Lørdag d. 14. maj 2016. En dag, alle fodboldelskere i Solrød kommune vil huske. Hele vejen fra Solrød idrætscenter og ned til det nye kunstgræs anlæg stod der flag langs den nyanlagte cykelsti. Borgmesteren var der med sin borgmesterkæde, og holdt en rigtig god tale, hvor han takkede Anni Detlefs og OJD fonden for deres generøse donation. Uden denne donation ville det ikke have været muligt at lave et så stort og flot kunstgræs anlæg i Solrød kommune på nuværende tidspunkt.

Så kom turen til Anni Detlefs, der holdt sig til at klippe snoren over som den symbolske åbning af anlægget. Hun er kendt for ikke at holde tale, og denne gang var ingen undtagelse. Ved en anden donation, har hun sagt "Den største gave, man kan give sig selv, er at glæde andre". Og i så fald må Anni Detlefs have været meget glad. For Solrød kommune har i omegnen af 2.000 fodboldspillere pt., som vil få glæde af det nye anlæg i rigtig mange år. Og netop eksistensen af kunstgræs faciliteter har vist sig i nabokommunerne at kunne tiltrække og fastholde fodboldspillere i sporten.

Efter den officielle indvielse var der arrangeret fodboldkampe for begge køn og i forskellige aldersgrupper. Alle spillerne tog de nye baner til sig, og havde en god dag på anlægget. Lige uden for anlægget havde SuperBrugsen Havdrup og Paradis is sørget for at der var noget at spise og drikke til både fodboldspillere og tilskuere.

Fra Havdrup fodbolds side skal der også lyde en stor tak til Anni Detlefs og OJD fonden for det flotte nye anlæg. Vi glæder os til at komme i gang med at bruge det.

U15 kamp mellem Havdrup og Solrød

Luk