Menu

Nyt Pige fodboldhold i Havdrup - Årgang 2006, 2005 og 2004

image
21. oktober 2016 kl. 18:29

Er du pige og går i 4., 5. eller 6. klasse, så har Havdrup Fodbold et nystartet tilbud til dig, om at kunne spille pigefodbold i Havdrup. Pigerne er så småt startet op, og har indtil videre mødtes til 3 sjove træninger udendørs.

I vintersæsonen fra uge 43 træner pigerne indendørs tirsdage kl. 16:30 til 17:30.

Initiativtager bag holdet er Lone Mørk, som frem til jul vil stå for holdets træning. Det er dog målet at der hurtigt kan samles et team af forældre, som vil stå for træningen af holdet fremover.

Piger fra årgang 2006, 2005 og 2004, der har lyst til at prøve at spille fodbold, kan møde op tirsdage kl. 16:30 i Havdrup Idrætscenter. Så kom og vær med. Det bliver helt sikkert sjovt.

I er også velkommen til kontakte Lone Mørk på tlf. nr. 4116 6034 eller fodboldafdelingen v. Michael Ruff-Hansen, tlf. nr. 2538 3495.

Luk