Menu

FCK playday i DGI byen store bededag - d. 12. maj

image
02. maj 2017 kl. 21:19
F.C. København inviterer alle medlemmer i vores samarbejdklubber til CPH PLAYDAY I DGI BYEN d. 12 maj kl. 10-16.
Præsenteret i samarbejde med Paul Petersens Idrætsinstitut, Le Fix og DGI Byen.
Endnu en gang afholder F.C. København, i samarbejde med Paul Petersens idrætsinstitut, Københavns største og fedeste sportsevents for børn. To gange om året går F.C. København sammen med Paul Petersens idrætsinstitut om at lave det fedeste sportsevent for børn og unge i København.
 
Denne gang i DGI byen som vi forvandler til en stor aktivitetsbaseret fest for børn og unge i alle aldre. Formålet er at motivere børn i København til at motionere mere ved at udbrede kendskabet til idrætslivet i Københavns Kommune og lade dem prøve kræfter med alternative idrætsgrene. De dygtige vejledere fra Paul Petersen, vil stå klar til at instruere i alle de sjove aktiviteter vi tilbyder.
Du kan blandt andet prøve kræfter med:
  • Forhindringsbane
  • Basketball
  • Parkour-stjerneløb
  • Dans
  • FCK-træning med trænere fra F.C. Københavns School of Excellence
Prøv minimum tre aktiviteter og få en flot FCK medalje. Der vil også være mulighed for at møde nogle af F.C. Københavns spillere, samt maskotten Leo, som alle vil stå klar til autografskrivning og billeder. Det er gratis at deltage og alle deltagere inviteres samtidig til kamp i Telia Parken d. 28. maj, hvor vi slutter sæsonen af med et brag af en festdag i anledningen af klubbens 25 års jubilæum.

Tilmeld dig nu og modtag dit gavekort til F.C. København - SønderjyskE 28. maj (tidspunkt endnu ikke fastlagt)
Tilmeld dig via dette link http://www.fck.dk/playday
Luk