Menu

SommerCup 2017

image
03. september 2017 kl. 22:16

Dansk sommer er efterhånden gået hen og blevet en udefinerlig størrelse. Det var derfor også med begrundet spænding at vejrudsigterne blev studeret i ugen op til det årlige SuperBrugsen Havdrup sommercup. Men på nær et enkelt sommerskyl på 10 minutter, hold vejret tørt, da Havdrup fodbold holdt sit årlige børnestævne d. 20/8. Og ind imellem kiggede solen endda frem, og varmede de mange spillere og tilskuere.

Godt samarbejde
Når man ikke kan klare det hele selv, er det godt at have gode venner. Igen i år var SuperBrugsen med til at støtte op om stævnet på flere fronter. Som præmiesponsor sørgede de for at alle spillere kunne gå hjem med en personlig præmie – noget der sættes meget højt i de yngste årgange. SuperBrugsen leverede også mad og drikkevarer til madboden, som ét af ungdomsholdene stod for at passe. Havdrup fodbold vil gerne benytte lejligheden til at takke SuperBrugsen Havdrup for det gode samarbejde omkring stævnet.

Udover SuperBrugsen havde AJ Skadedyrskontrol, El-tek, duckett.dk, W. Johansen, Havdrup dyreklinik og Sport24 Køge valgt at sponsere stævnet. Også stor tak til Jer.
Fodbold blev der naturligvis også spillet masser af. I alt 84 kampe blev ledet flot igennem af 30 dommere. Der skal naturligvis også her lyde en stor tak til alle dommerne, der er med til at gøre vores stævne specielt for de ca. 450 deltagere og sikrer at tidsplanen bliver overholdt.

Samaritterne på plads igen
Hvert år har vi en flok samaritter til at hjælpe os, hvis spillere kommer til skade, eller på anden måde har behov for assistance. I år foregik kampene heldigvis uden større skader. Enkelte forvredne ankler og et bistik blev det til.

Havdrup fodbold håber at alle spillere havde en god dag, og at vi ses igen til august 2018.

Duckett.dk var atter på banen, og fik taget en masse gode billeder af de mindste spillere. Se og køb dem her: http://duckett.photodeck.com/-/galleries/fodbold/stvner/hgi-sommer-cup-2017

 

Luk