Menu

ÅRETS TRÆNER I HAVDRUP FODBOLD 2023

image
28. oktober 2023 kl. 20:33

ÅRETS TRÆNER I HAVDRUP FODBOLD 2023

Nichlas Kronborg-Jespersen

 

Kåringen af Årets træner i Havdrup Fodbold, er i princippet en hyldest til alle trænere i klubben, men i særdeleshed til en enkelt der har gjort sig særligt godt bemærket.

Vi har sjældent haft et så stærkt felt af trænere i Havdrup Fodbold som vi har i øjeblikket. Noget alle spillere, forældre og trænere kan være stolte af og glade for.

Valget af Nichlas som årets træner er blandt andet på baggrund af, at han har opbygget en meget stærk årgang 2013/2014.

Ikke kun en stærk årgang af spillere, men også opbygget et stærkt team af medtrænere, holdledere og forældre som bakker godt op omkring holdet, hvilket er enormt vigtigt for at gøre en årgang stabil og langtidsholdbar.

Nichlas har også taget roret på hele ungdomssiden som ungdomsansvarlig i klubben og er i samarbejde med vores øvrige trænere og ledere i gang med at skabe en kultur, hvor rigtig mange af vores trænere gerne vil uddanne og udvikle sig, for at gøre spillerne dygtigere og for at gøre det er sjovere for vores børn at komme til fodbold i Havdrup.

Nichlas har i år også været med til at starte flere nye årgange op og taget sig af træning på flere årgange.

Han har endvidere taget initiativ til at vi i Havdrup denne sommer har afholdt vores første DBU fodboldskole, hvor han selv var med som planlægger samt trænerleder for fodboldskolen. En succés som vi vil gentage den kommende sommer.

Tillykke og tak til Nichlas og en tak til hans familie for tålmodigheden med de mange timer han får lov at lægge i Havdrup Fodbold.

Mvh Havdrup Fodbold

Luk