Samarbejde og gejst sikrede pokalen

D. 16/1 2016 tog Andreas, Mikkel, Lasse, Alexander R., Alexander S, Kasper og Jamie til Solrød Intersport C1up i Solrød idrætscenter.
Drengene skulle spille ikke mindre end 5 kampe og de var alle klar til, at give den alt hvad den kunne trække. Ikke mindst fordi flere af opgørene skulle stå imellem Havdrup og naboklubberne.
De fik en solid start med en sejr over Haslev. Sejren tændte de unge spillere yderligere og de gik på banen til kamp nr 2 med selvtillid og hev igen en sejr hjem imod Næstved. Imellem kampene blev der talt om sammenspil så vi kunne bruge spillet til, at køre modstanderen trætte i stedet for, at løbe os selv trætte. Og det tog de til sig og i 3 kamp kom alle til bolden og der kom endnu mere stabilt spil ind hvilket gav den 3 sejr på 4-1 imod Rishøj.
4. kamp blev til en sejr på 2-1 imod Køge og igen var drengene gode til, at se hinanden og få spillet alle ind i kampen.
Sidste kamp var imod Solrød. Man kunne fornemme begyndende træthed hos drengene og Solrød kom da også foran nærmest med det samme. Men drengene gav på ingen måde op og kæmpede det bedste de havde lært og fik også sparket den i kassen til 1-1.
Vi havde god opbakning fra forældre, søskende, andre hold fra Havdrup og det løftede stemningen til hidtil ukendte højder og Havdrup havde flere gode chancer for udligning, men ved tidens udløb var resultatet stadig 1-1, hvilket med kampens intensitet var helt okay.
Drengene fik udleveret fine medaljer og blev herefter kåret som vinder af puljen hvilket udløste en personlig pokal, en holdpokal og bedst af alt en masse jubel og klapsalver fra de fremmødte fra Havdrup.
Det var en flok meget stolte U8 drenge, som kunne løfte pokalen og tage hjem med en fantastisk oplevelse i bagagen. Og jeg, som træner, kunne ikke være mere stolt og tilfreds med deres indsats.
Berit Schau Nielsen
Træner, Havdrup U8