Oprykningsbrag lørdag d. 9. juni kl. 14 på stadion

Havdrups 1. senior hold har haft en fantastisk sæson i serie 3 med 14 sejre og kun 3 uafgjorte kamp og 3 nederlag. Det betyder at holdet har to matchbolde i hånden inden sæsonens to sidste kampe. Med minimum to point i de sidste to kampe, vil holdet kunne afslutte sæsonen med en oprykning til serie 2.
Der bliver derfor helt sikkert tænding på, når Tåstrup kommer på besøg. Med sejre i de sidste kampe har Tåstrup stadig en god mulighed for selv at snuppe en plads blandt de øverste 2 hold i rækken. Så der er brug for et talstærkt publikum, når den første matchbold bliver spillet.
Så mød op på lørdag og støt holdet. Caféen vil være på plads og servere kolde forfriskninger.