Menu

Fodbold starter mandag d. 18. maj

image
14. maj 2020 kl. 22:42

Kære medlem i Havdrup Fodbold

COVID-19 satte for snart et par måneder siden en midlertidig stopper for al træning og aktivitet i klubben. Det har været rigtig hårdt for os alle, og vi har savnet jer!

Men nu er der længe ventet godt nyt: Myndighederne har nemlig givet grønt lys til, at vi må starte træningen op igen.

Derfor kan vi igen mødes og have gode timer sammen på træningsbanen.

Det glæder vi os rigtig meget til. Også selvom tingene endnu ikke bliver helt som de plejer! Der vil nemlig være ekstra forholdsregler og nye retningslinjer, som vi selvfølgelig skal følge. Det gælder bl.a.:

  • Alle træningsgrupper inkl. træner må max være på 10 personer per bane
  • Tag vanddunk med hjemmefra, der er ikke mulighed for at få vand ved hallen.
  • Ingen high-fives, gensynskram eller anden fysisk kontakt
  • Grundig rengøring af bolde og andre rekvisitter efter træning
  • Klubhuset er lukket, så al omklædning og bad foregår hjemme
  • Der spilles endnu ikke nogen kampe – blot træningsøvelser.

I kan læse nærmere om retningslinjerne for opstart af fodboldtræningen her:
https://www.dbusjaelland.dk/nyheder/2020/maj/fodboldklubberne-kan-aabne-igen-med-corona-regler/

Opstart på mandag den 18. maj

Vi begynder træningen fra på mandag den 18. maj – se oversigten over træningstider her(er under redigering til de nye tider så se foreløbigt herunder): http://www.hgi-fodbold.dk/traening/udendoers-traeningstider/

Mandag:

  • Årgang 2011 16:00 - 17:30 i indhegningen
  • Årgang 04/05/06 piger 17:30 - 19:00 bane 7 (1) samt 8 mands (1)
  • Årgang 05/06 drenge 17:15 - 18:45 bane 7 (2)samt 8 mands (2)
  • Årgang 07/08 piger 17:00 - 18:30 i indhegningen
  • Oldboys 19:00 - 20:30 på 8 mands bane (1)

Tirsdag:

  • Årgang 12/13 drenge/piger 16:30 - 17:30 i indhegningen
  • Årgang 07/08/09/10 drenge 17:00 - 18:30 i indhegningen
  • Senior 1+2: 18:00 - 20:00 bane 7 (1)+(2) samt 8 mands (1)+(2)

Onsdag:

  • Årgang 14/15 piger/drenge 17:00 - 18:00 i indhegningen
  • Årgang 07/08 piger 17:00 - 18:30 i indhegningen
  • Årgang 04/05/06 piger 17:30 - 19:00 bane 7 (1) samt 8 mands (1)
  • Årgang 05/06 drenge 17:15 - 18:45 bane 7 (2)samt 8 mands (2)
  • Oldstars/Super veteran 18:30 - 20:00 i indhegningen
  • Senior s.6 19:10 - 20:40 Bane 7 (2) samt 8 mands (2)
  • Fodbold Fitness 19:30 - 21:30 8 mands (1)

Torsdag:

  • Årgang 2011 i indhegningen 16:00 - 17:30 i indhegningen
  • Årgang 12/13 drenge/piger 16:30 - 17:30 i indhegningen
  • Årgang 07/08/09/10 drenge 17:00 - 18:30 i indhegningen
  • Senior 1+2: 18:00 - 20:00 bane 7 (1)+(2) samt 8 mands (1)+(2)
  • Oldboys 19:30 - 21:00 8 mands (1) + (2)

Din træner vil indenfor nærmeste fremtid sende dig nærmere oplysninger omkring opstarten. Heri vil det fremgå, om vi har behov for nogle af forældrenes hjælp. Med grupper af max 10 inkl. én voksen per bane har vi nemlig brug for al den forældreopbakning og støtte, vi kan få. Det kan f.eks. være hjælp til praktiske ting eller hjælp ifbm. træningen.

Vi håber derfor, at I vil hjælpe til i denne særlige tid, hvis træneren spørger jer.

Vi glæder os til at se jer igen

Her til sidst vil vi blot sige, at vi glæder os umådeligt meget til at skabe gode, trygge og fællesskabende rammer for alle klubbens medlemmer.

Selvom vi endnu ikke vender tilbage til fodbolden, som vi kender den fra før Corona, så er dette et stort skridt på vejen, og vi er sikre på, at vi ved fælles hjælp kan sikre en god opstart.

Til sidst vil vi gerne opfordre jer til at følge med på klubbens facebookside : https://www.facebook.com/HavdrupFodbold, hvor vi løbende opdaterer om seneste nyt.

 

Med venlig hilsen

Bestyrelsen i Havdrup Fodbold

 

Luk