Menu

Havdrup Fodbold herresenior vinder serie 2

image
12. juni 2024 kl. 21:14

Lørdag den 8. juni kunne HGI's bedste herreseniorhold spille sig i historiebøgerne.

Efter et fantastisk forår med 9 sejre ud af 10 mulige, skulle de bruge minimum 1 point ude mod Skælskør, for at sikre oprykning til serie 1. Inden kampens start lå Skælskør på førstepladsen i serie 2.
Der var lejet bus ind til den store kamp, så spillere og trænere, samt fans, havde mulighed for at nyde denne dag sammen.

Cheftræner Jannik Grønbech udtaler: ”I sådan nogle kampe, er det vigtigste, at spillerne rammer det rigtige spændingsniveau. Og det må jeg sige at de gjorde. Vi kom voldsomt ud, og efter 21 minutter er vi foran 3-0. Det var en magtdemonstration på udebane mod rækkens nummer 1. Og vores spillere viser, at de er helt klar til serie 1.
Det blev noget af en fest, hvor Havdrup allerede efter 21 min var foran med 3-0, ydmygelsen fortsatte og Havdrup ender med at vinde kampen med hele 6-2, som sikrer os 1.pladsen og dermed direkte oprykning til serie 1.
Havdrups mål blev sat ind af Peter Jønsson, Lucas Nielsen, Andreas Juul Hansen og et flot hattrick af Mikkel Fahlen.
Vi takker alle dem, som tog med til Skælskør og bakkede holdet op i bedste superligastil med romerlys, røgbomber og sang fra start til slut."

Tak til Tune vask og rens for at sørge for rent tøj, og til SuperBrugsen Havdrup for frugt og juice.


Kun sammen når vi målet

Luk