Forældrenærvær ved træning (op til U8)
For at sikre optimale betingelser for trænernes arbejder vi med forældretilstedeværelse for årgange til og med U8.
Tiltaget har til formål at:
- Sikre, at en forælder eller anden aftalt voksen er til stede under træningen.
- Gøre det muligt for trænerne at bruge deres tid og energi på træning fremfor praktiske udfordringer.
- Give trænerne mulighed for at henvende sig direkte til en voksen i tilfælde af konflikter eller situationer, der kræver voksenindblanding.
- Trænerne vil fortsat have dialog med børnene og hjælpe med små konflikter under træning, da dette er en vigtig del af børnenes udvikling som både spillere og mennesker.
Formålet med tiltaget er at gøre fodboldtræning til en oplevelse med høj kvalitet og fokus på udvikling – frem for blot en "pasningsordning".